Amazonia, også kaldet Amazonas (efter den flod, der løber gennem området) (portugisisk: Amazônia, fransk: Amazonie, engelsk: Amazonia, hollandsk: Amazone), er en stor region i den horisontale og nordlige del af Sydamerika, der består af regnskoven i Amazonflodens afvandingsområde.
Amazonas regnskov er verdens største tropiske regnskov. Det anslås at dække 7 000 000 km² (syv millioner kvadratkilometer) fordelt på ni lande, hvoraf Brasilien og Peru har det største areal, efterfulgt af Colombia, Bolivia, Venezuela, Ecuador, Guyana, Surinam og Fransk Guyana (fransk territorium). Amazonas er en af de mest biodiverse økoregioner på planeten. Amazonas bidrager desuden til reguleringen af kulstofkredsløbet og klimaændringerne. De anomalier, der opstår i form af øgede CO2-niveauer, er synkroniseret med tørkeperioder i store dele af Amazonas, og Amazonas fungerer således som en global CO2-måler for atmosfæren.
Den 11. november 2011 blev regnskoven i Amazonas erklæret for et af verdens syv naturvidundere.
Toponymy
amazonflodenNavnene Amazonia eller Amazonia stammer fra den legendariske stamme amazonerne. De europæiske erobrere troede, at der boede en stamme af krigeriske kvinder i området, og de opkaldte både floden og det omkringliggende område efter dette mytiske folk. Afgrænsningen af Amazonas har dog varieret i årenes løb, idet der har været tvivl om, hvorvidt hele regnskoven eller kun Amazonflodens afvandingsområde skulle medtages, men det har ikke forhindret lande som Colombia, Peru, Venezuela og Brasilien i at give nogle af deres administrative divisioner navnet Amazonas for at understrege deres suverænitet og krav på territoriet.
Økosystem
papegøjeAmazonas-regnskoven vokser omkring Amazonfloden og dens flodbassin. De høje temperaturer fremmer udviklingen af en tæt, frodig, stedsegrøn vegetation. Amazonas’ titel som klodens lunger er ikke tilfældig, da den opretholder en klimatisk balance: CO2- og O2-ind- og udstrømning er afbalanceret. Miljøforskere er enige om, at tabet af biodiversitet er resultatet af ødelæggelsen af regnskoven, hvilket fremgår af, at der i området omkring Caquetá-floden er opstået et tidligere system af jungleskov, hvor jorden blev brugt permanent “terra prietas” takket være den gradvise gødskning og dermed forhindrede vandringer.
Hele floraen i den sydamerikanske tropiske regnskov findes i Amazonas regnskov. Der findes utallige uklassificerede plantearter, tusindvis af fuglearter, utallige padder og millioner af insekter.
Fauna
Jaguar eller Otorongo (Panthera Onca)Blandt pattedyrene har Amazonas et enormt antal arter, herunder aber, jaguarer, pumaer, tapirer og hjorte. Der lever to delfinarter i dens farvande, f.eks. den lyserøde delfin.
Der er krybdyr med mange arter af vand- og landskildpadder, kaimaner, krokodiller og et væld af slanger, blandt andet anakondaen – verdens største øjenskildpadde – osv.
Der findes ikke noget andet økosystem i verden10 med så mange fuglearter, herunder araer, tukaner, store ørne som f.eks. harpyørnen og mange andre arter, som regel med en farverig fjerdragt. Omkring 20 % af verdens fuglearter findes i Amazonas regnskov.
For akvariehobbyister er det en kilde, der leverer det største antal fiskearter, som nu befolker verdens butikker og akvarier.
Flora
gigantisk træOmkring 20 % af verdens plantearter findes i Amazonas regnskov. I lagunerne langs Amazonfloden blomstrer Victoria amazonica-planten, hvis runde blade kan blive mere end fire meter i diameter. Den består af skove, hvor der findes utroligt mange træer af alle slags: itahuba, caricari, tajibos, cedertræer, ruta barcina, mandrilo og andre. Halvtreds procent af træsorterne er eksotiske.
Der findes mange arter af lægeplanter, der kan helbrede alle slags sygdomme som f.eks. mavesår, astma, slangebid, blodproblemer, blindtarmsbetændelse, hjerteproblemer, åndedrætsproblemer, tandproblemer, fordøjelsesproblemer og andre.
I nogle laguner findes der også meget slående sorter af liliaceae, f.eks. Victoria amazonica, som kan måle op til 2 meter i diameter; det er den største vandplante i verden.
Vilde blomster af utrolig skønhed og variation giver farver til området, og de kan findes overalt i området fra floderne til bushen.
Politisk opdeling
Amazonas er den region, hvis politiske grænser blev fastlagt som den sidste. Interessen for at ekspandere i den opstod i det 19. århundrede, da de nye republikker konsoliderede deres økonomier under en råvareeksportmodel. Det var dog først, da gummiudvindingen nåede sit højdepunkt, at de sydamerikanske regeringer udviklede ambitiøse planer om at ekspandere i regionen. Gummiudnyttelsen konsoliderede de ekstraktivistiske modeller, som igen konsoliderede udnyttelsen af både nybyggere og oprindelige folk på arbejdsmarkedet. Sidstnævnte så deres territorium reduceret og kræver i dag fortsat deres rettigheder.
I de seneste år er der opstået kontroversielle initiativer, der har til formål at give Amazonas en international status svarende til Antarktis’ status. Forslaget, der er støttet af miljøgrupper, er blevet godt modtaget af dele af venstrefløjen samt af den katolske kirke, som efter synoden om Amazonas har tilsluttet sig de miljøvenlige planer, som FN har støttet, mens højrefløjen har modtaget sådanne initiativer med mistro, især Jair Bolsonaros regering, som beskylder Frankrig for at fremme sine personlige interesser gennem Fransk Guyana.
De lande, hvis territorium dækker en del af Amazonasområdet, er følgende:
- Brasilien
- Peru
- Colombia
- Venezuela
- Ecuador
- Bolivia
- Surinam
- Guyana
- Frankrig (Fransk Guyana)
