Regnbueørred, en art, der ankom til Peru for mere end 90 år siden
Regnbueørred blev indført i Peru i 1920’erne og er nu en del af de peruvianske familiers kost, især i de høje Andesbjerge. Denne art er meget efterspurgt på grund af sin høje proteinværdi og bidrager i høj grad til fødevaresikkerheden i samfund, hvor der er mangel på animalsk protein.
Ørreder er så indlemmet i højlandsbefolkningens kollektive fantasi, at de anses for at være lige så peruvianske som kartofler, aguaymanto eller maca. De er en typisk ret, fordi de anses for at være født i lagunerne og for at have delt magien og styrken fra vores “sneklædte tinder”. Men nej, de er ikke peruvianske. De er ikke peruvianske. De er i bund og grund et produkt af minedrift, men de kom ikke for at få mad, men for at få rekreation.
Deres ankomst skyldes grundlæggende to personer: J.R. Mitchell og B.T. Colleg. Den første var peruviansk og den anden amerikansk læge, begge arbejdede for Cerro de Pasco Corporation og arrangerede import af befrugtede ørredæg, som kunne opdrættes i en sø eller flod i nærheden af La Oroya-aktiviteterne og derefter fiskes.
Den ørredsort, der blev indført i Peru, var regnbueørreden, og ifølge legenden var det en inspektørs kone, Norman Etelly, der fangede en ørred på seks kilo i en bæk under Chulec-broen nær Paccha-distriktet, hvilket beviste, at ørreden havde formået at overleve og erobre Junín. Ifølge minebladet Energiminas nåede denne nyhed Mitchell, som fortsatte med at opdrætte ørreder af denne art i minelagerets dam.
Den udnyttes og forvaltes hovedsagelig i dambrug, damme og flydende bure, men den fiskes også i naturlige omgivelser.
Ifølge publikationens analyse ligger Arequipa på førstepladsen, Puno på andenpladsen efterfulgt af Cusco- og Apurímac-regionerne, når det gælder mængden af ørreder, der udvindes fra naturlige miljøer gennem håndværksfiskeri.
Produktionen af regnbueørreder er hovedsagelig udviklet i departementerne i de høje Andesbjerge. Undersøgelsen viser, at Puno ligger på førstepladsen, efterfulgt af Pasco, Huancavelica og Junín.
Andean-OerredI dokumentet påpeges det også, at der er mange lokalsamfund, hovedsagelig i de høje Andesbjerge, der opdrætter regnbueørreder i naturen ved hjælp af håndværksmæssige metoder og opdrætsteknologier.
Regnbueørred betragtes også som en invasiv fremmed art i naturlige vandområder på grund af sin glubske kapacitet.
